mandag den 18. februar 2008

Studiestart

Yup. Så er vi endelig kommet igang med vores studier - og der har selvfølgelig været en masse ....problemer.
Alle kurserne er på katalansk, så det er knap så spændende at komme til forelæsningerne, selvom man alligevel forstår det hoveddelen af hvad der bliver snakket om. Det er altid svært på et andet sprog, men heldigvis er stort set alle bøgerne på engelsk, så det letter processen lidt.
En sjov (nørd) anekdote, som vi oplevede til vores første forelæsning: Vi fandt ret hurtigt ud af at forelæseren var ved at forklare noget om server/client kommunikation, og vi syntes jo at det lød lige ud af landevejen. Dog stopper han lige pludselig op, og spørger om der er nogen der ved hvad en server og en client er (så meget kunne vi dog forstå), ingen ville svare og vi kunne ikke, så vi sad og fik en lille griner over det. Så er der da i det mindste håb for at vi kan bestå dette kursus :)

Vi var så heldige at finde ud af, at et af de fag vi havde valgt hjemmefra, udbød de ikke længere da det var blevet flyttet til første semester. Dog var det et andet fag, som vi også søgte hjemmefra (men som var i første semester) blevet flyttet over i andet semester, så det gik alt sammen, selvom det betyder at vi skal have en ny learning agreement sendt herned. Derudover så har vi endnu ikke modtaget vores username/passwords til universitetets net, så det går fremragende. Vi var inde på informationskontoret for at blive registreret og dermed få vores user/pass, men i stedet gav de os vores email adresser - hvori min indgår der et Ø, så jeg vil gerne se dem sende en mail til mig!
Der er ikke andet for end, at vi må ned og snakke med eramuskoordinateren igen, for at få styr på det.
Men hvad, sådan er det jo når man tager væk fra den trygge andedam, så går tingene bare ikke som man forventer.

En anden sjov ting, er det faktum at vores timer ligger om aftenen fra 16-21 godt og vel. Lige med undtagelse af tirs og tors hvor vi skal møde kl 8 - 11 og så igen kl 17. Det skal nok blive spændende at se hvordan det går!

På grund af studiestart har vi ikke været så meget ude og se ting, det er blevet til en enkelt bytur i onsdag, noget valentines pjat på et diskotek langt fra centrum. Det startede egentligt meget godt, med at vi tog på Sushi Train (Restaurent Kirin) kl 22.30 og spiste masser af sushi, inden vi skulle nå en gratis bus derud. Men da vi kom derud blev vi noget skuffet; På invitationen stod der at det var en Eramus fest og vi havde derfor regnet med at møde en masse andre udvekslingsstuderende, men ak. Det var fyldt op med indfødte og så jeg ikke ret mange som lignede udvekslingsstuderende. Derudover så var de så kloge at vi først kom derud efter at metroen var holdt op med at køre, så den eneste mulighed var en taxa. Priserne i baren var også noget for sig selv: 6€ for en flaskeøl!! vi var rystet. Dog kostede drinks'ne "kun" 10€ og de var skænket med lind hånd, så det kunne bedre betale sig.
Musikken var høj og dårlig, så vi gjorde som alle andre fornuftige danskere ville have gjort; vi drak os i hegnet. Så aftenen blev alligevel forholdsvis vellykket.
Men man skal dog lige passe på med sådanne tiltag en anden gang - så jeg tror bare vi foretrækker at gå "almindeligt" i byen, eftersom vi også allerede har fundet os nogle venner hernede.

Det var alt for denne gang.
Morten

Ps.
evt. stavefejl og ustrukteret sætninger osv. skyldes nok at jeg blevet syg, så bær over med mig.

Ingen kommentarer: