Hej derhjemme.
Jeg håber det er blevet sommer hos jer, for det er det i hvert fald her. Jeg sidder pt i shorts og t-shirt og kampsveder - så meget for at sende en nordboer til syden; vi kan ikke engang holde til det.
Der er sket så meget siden sidst at jeg ikke kan garantere at jeg kan huske det hele, men jeg vil da prøve - og til at starte med kigger vi lidt på det faglige for dem det interesserer:
Vi er færdige med vores spanskkursus, and thank god for that. Jeg er ked af at indrømme at det altså ikke lige var det kursus vi fik mest ud af (men tilgengæld var det, det eneste der kostede penge...). Jeg ved ikke om det er fordi at vi er vant til at blive puslet om derhjemme i Danmark, men vi lavede stort set ikke andet end at være snotforvirret. Al undervisningen foregik på spansk, og lærerne kunne, som sagt, ikke et ord engelsk. Den første lærer vi havde, var som sådan udemærket, og god til at forklare, med fagter og tegninger, hvad det var hun snakkede om. Den anden lærer, derimod, blev med det samme navngivet "nazisten" - hun var en sur k...... I den første time vi havde med hende, brændte hun helt af pga. folk gik udenfor lokalet for at tage deres telefon (som vi jo også gerne gør i Danmark), men da jeg skulle ud og pudse næse, fik jeg lige et møgfald med på vejen, da hun troede at jeg også snakkede i tlf - og det var jo lidt svært, på mit grillspansk, at forklare hende at, jeg gik ud og pudsede næse netop for at skåne klassen. Men nå, sket er sket - og det ville da være løgn at sige at vi ikke har lært noget spansk, vi er dog bare på ingen måde flydende. Men man samler ord og fraser op, hver dag man er sammen med spaniere. Mere om det senere.
Vi er kommet godt igang med de andre fag, og vi har afleveret en masse opgaver deri - der er ikke helt så meget pres på, som i fx dOvs, men det ville vi nok også være kede af....
Men ligesom derhjemme, er lærerne utroligt gode til at koordinere deres afleveringer, så man skal aflevere alle opgaver indenfor et par dage. Hvilket også er grunden til at vi pt sidder og programmere istedet for at nyde vejret udenfor - men så er det jo godt at man ikke får solstress hernede; der kommer mange dage ligesom denne. Lige nu sidder vi og laver noget pythonkode til Linux, ikke nødvendigvis det sværeste, men det er fedt at lære et nyt sprog på denne måde.
Ellers så har vi fundet ud af at vi stopper med undervisningen i midten af maj (yiihaaa) og har eksamen d. 4 og 5. juni (d'oh), så der bliver vi nok en smule presset, men så er der jo to dejlige måneders ferie bagefter - hvor vi, langt om længe, vil forsøge at tage os sammen til at komme til Marokko og surfe - men lad os nu se....
Jeg har overvejet fordelene og ulemperne ved semesterfag kontra kvatersfag, som vi kender det fra Daimi, og jeg må indrømme at det er lidt svært at bedømme pt. På den ene side, er det superdejligt at man har mere tid til at sætte sig ind i faget, og undgå alt det stress der opstår når man kun har 7 uger inden den næste eksamen. På den anden side, kan jeg godt følge argumentet med at man slacker lidt for meget, når man ikke har noget pres på sig, men det må jo komme på en prøve når vi skal til eksamen. Dog tror jeg helt sikkert at en semesterordning for de fleste overbygningsfag vil være det rigtige, for når man først har gået et stykke tid på uni, så ved man godt hvad det handler om....
Esben og jeg er begyndt at spille fast med vores fodboldhold. Det er meget sjovt at spille 7-mandsbold på et serie 8 niveua :) Det hele er lidt mere afslappet, og vi har lært et par stykker af vores holdkammerater ret godt at kende ( Det er utroligt hvad en bytur kan gøre). Holdet er meget internationalt; to svenskere, en argentiner, en italiener, to danskere og så et par lokale, så man lærer en masse - også nogle spanske fodboldgloser, nogle pænere end andre.
Derudover var vi ude og se Steffen vinde guld i en homoerotisk sport, måske også kendt for nogen som brasiliansk ju-jitsu (sikkert ikke stavet rigtig...). Jeg ved godt at der sikker er nogen der får lyst til at tæve mig nu, men man får altså ikke en sport, som er bedre suitet til homoseksuelle: de roder rundt på gulvet, i "spændende" stillinger, og rører utroligt meget ved hinanden! Nej tak - så hellere stik mig en tackling i knæhøjde ala Brian Steen.
Men nå, Steffen var pænt god til det, og vandt også hans tunering, hvilket han også havde fortjent efter at have tabt sig 10 kg på to uger, og ikke rørt alkohol i en måned. Den eneste problem var at vi sad derude i fuc.... 8 timer og ventede og Steffen kæmpede effektivt i 20 min! Men ser man bort fra det lille skemalægningsproblem, som de oplevede, var det meget fedt - og vi var da også ude og fejre det om aftenen. Hvilket Steffen klarede med en portion nachos, efterfulgt af en bøf der fyldte hele tallerkenen...jo, Steffen var glad for Hard Rock Cafe den aften.
Vi får selvfølgelig også set til lidt fester, og vi er bl.a. blevet gode venner med to danske psykotøser fra KBH...undskyld Nørrebro - stor forskel!! De er sgu cool nok at være sammen med, og efter et par væddemål i nattelivet skylder de os nu 120 burgernights, hvilket vi selvfølgelig ikke kan nå mens vi er hernede, så vi bliver nødt til at tage til KBH...undskyld Nørrebro, for at indkassere. Jeg vil ikke gå nærmere ind på væddemålene, til dels fordi jeg ikke kan huske dem, og dels fordi de måske ikke lige bør offentliggøres....
Steffen er pt hjemme i Danmark, det er vist noget med en pige, men spørg ham endelig hvis nogen ser ham. Det betyder at Esben og jeg har lejligheden for os selv, og det giver altså lidt mere plads, hvilket er rart; der nu ikke noget som at have sit eget værelse.
Esben og jeg var idag ude for at købe billetter til Barcelona - Man Utd imorgen. Hernede bliver de først sat til salg kl 10 dagen før kampen. Vi ankom kl 8.30 og der var køen allerede godt 100 m lang, men vi var fortrøstningsfulde. Efter et par timer, strækkede køen sig halvvejs omkring Camp Nou, og til dem der ikke kender stadionet, så er det PÆNT langt. Vi kom nærmere og nærmere på, og kl 12 var vi næsten helt fremme ved billetlugen. Der begyndte der så at opstå et ubehageligt rygte, nemlig at der ikke blev solgt billetter idag, men MÅSKE imorgen. Vi ventede og ventede, men der skete intet og de stewards fortalte de folk der spurgte, at der ikke blev solgt billetter idag, og folk begyndte at gå. Jeg ved stadig ikke om de har solgt nogle idag, men hvis de har, indeholder jeg nok lidt mere galde jeg skal af med! Nej se, så foretrækker jeg sgu De Hviie til hver en tid. En god kamp mellem AGF og Viborg kan man sgu altid få billetter til. Folk hjemme i Århus brokker sig over stadionplanlægningen, men det er jo helt perfekt, at man altid kan få billetter, for, jeg taler af bitter erfaring, det er fandeme nederen at stå i kø i 4 timer og så ikke kunne få billetter. Jeg er ret sikker på at Uni bliver færdige med deres udvidelse ved Storcenter Nord inden GF får udsolgt - and thank god for that!
tirsdag den 22. april 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentarer:
Hey drenge
Jeg skal med en makker fra Århus Universitet på udveksling i Barcelona til september og har i den forbindelse lige et par spørgsmål som jeg tænkte i muligvis ville være behjælpelige med. Er det muligt at få en mail adr?
med venlig hilsen
jens schreiber
jens@jensr.com
Send en kommentar