Yup. Så er vi endelig kommet igang med vores studier - og der har selvfølgelig været en masse ....problemer.
Alle kurserne er på katalansk, så det er knap så spændende at komme til forelæsningerne, selvom man alligevel forstår det hoveddelen af hvad der bliver snakket om. Det er altid svært på et andet sprog, men heldigvis er stort set alle bøgerne på engelsk, så det letter processen lidt.
En sjov (nørd) anekdote, som vi oplevede til vores første forelæsning: Vi fandt ret hurtigt ud af at forelæseren var ved at forklare noget om server/client kommunikation, og vi syntes jo at det lød lige ud af landevejen. Dog stopper han lige pludselig op, og spørger om der er nogen der ved hvad en server og en client er (så meget kunne vi dog forstå), ingen ville svare og vi kunne ikke, så vi sad og fik en lille griner over det. Så er der da i det mindste håb for at vi kan bestå dette kursus :)
Vi var så heldige at finde ud af, at et af de fag vi havde valgt hjemmefra, udbød de ikke længere da det var blevet flyttet til første semester. Dog var det et andet fag, som vi også søgte hjemmefra (men som var i første semester) blevet flyttet over i andet semester, så det gik alt sammen, selvom det betyder at vi skal have en ny learning agreement sendt herned. Derudover så har vi endnu ikke modtaget vores username/passwords til universitetets net, så det går fremragende. Vi var inde på informationskontoret for at blive registreret og dermed få vores user/pass, men i stedet gav de os vores email adresser - hvori min indgår der et Ø, så jeg vil gerne se dem sende en mail til mig!
Der er ikke andet for end, at vi må ned og snakke med eramuskoordinateren igen, for at få styr på det.
Men hvad, sådan er det jo når man tager væk fra den trygge andedam, så går tingene bare ikke som man forventer.
En anden sjov ting, er det faktum at vores timer ligger om aftenen fra 16-21 godt og vel. Lige med undtagelse af tirs og tors hvor vi skal møde kl 8 - 11 og så igen kl 17. Det skal nok blive spændende at se hvordan det går!
På grund af studiestart har vi ikke været så meget ude og se ting, det er blevet til en enkelt bytur i onsdag, noget valentines pjat på et diskotek langt fra centrum. Det startede egentligt meget godt, med at vi tog på Sushi Train (Restaurent Kirin) kl 22.30 og spiste masser af sushi, inden vi skulle nå en gratis bus derud. Men da vi kom derud blev vi noget skuffet; På invitationen stod der at det var en Eramus fest og vi havde derfor regnet med at møde en masse andre udvekslingsstuderende, men ak. Det var fyldt op med indfødte og så jeg ikke ret mange som lignede udvekslingsstuderende. Derudover så var de så kloge at vi først kom derud efter at metroen var holdt op med at køre, så den eneste mulighed var en taxa. Priserne i baren var også noget for sig selv: 6€ for en flaskeøl!! vi var rystet. Dog kostede drinks'ne "kun" 10€ og de var skænket med lind hånd, så det kunne bedre betale sig.
Musikken var høj og dårlig, så vi gjorde som alle andre fornuftige danskere ville have gjort; vi drak os i hegnet. Så aftenen blev alligevel forholdsvis vellykket.
Men man skal dog lige passe på med sådanne tiltag en anden gang - så jeg tror bare vi foretrækker at gå "almindeligt" i byen, eftersom vi også allerede har fundet os nogle venner hernede.
Det var alt for denne gang.
Morten
Ps.
evt. stavefejl og ustrukteret sætninger osv. skyldes nok at jeg blevet syg, så bær over med mig.
mandag den 18. februar 2008
onsdag den 6. februar 2008
overvældende dagligdags
Hmm....Så har Steffen også lige oplevet at få gennemsøgt sin baglomme. Heldigvis var der ikke noget af betydning deri - kun en free shot card til Travel Bar. Dog var det et af Steffen mest dyrebare ejendomme, så han er helt knust og er ikke kommet op af sengen idag, selvom vi havde informationsmøde på universitetet. Han siger at han er syg, men vi andre ved godt hvad det drejer sig om.
Dog har disse oplevelser alligevel gjort indtryk på os. Vi har alle erfaringer fra andre storbyer rundt om i verden, men alligevel oplever vi nogengange at vi er overdrevne paranoide - så snart nogen går ind i os, tjekker vi for værdigenstande. Selvom vi før har rendt rundt med pungen i baglommen og tasken frit hængende, tager vi nu pungen i forlommen og holder forkrampet på tasken hver gang vi tager metroen. Det må sgu holde op. Mon ikke det holder op?
En anden note - som datalogstuderende er det meget svært at leve i en lejlighed uden internet. Det gør vi nu - hvis man ser bort fra det ene hjørne af køkkenet hvor vi kan fange et trådløst net som ikke er sikret. Og til alle de kloge hoveder der vil sige, at man da bare kan cracke de sikrede net; ja, det kan man, men det er ulovligt. Og så er der ikke nok trafik over netværkene til at man kan samle nok information....har jeg hørt.
Vi skal ned og snakke med vores ejendomsmægler iaften, og vi håber at de kan hjælpe os med at skaffe en mere permanent løsning. For det holder ikke at sidde i køkkenet alene....det er for kedeligt, og nettet er hamrende ustabilt.
Derudover så har vi fået set en del til det modsatte køn hernede, jeg personligt mødt en sød lille brasilianer. Det er selvfølgelig også gået i stykker igen, sådan som disse ting skal gøre. Man skal også lige vende sig til at der ikke er så mange blondiner hernede, så man skal lige kigge en ekstra gang, men så oplever man også den latinske skønhed udfolde sig over det hele. Me Gustas
Siden sidst har vi også været til karneval, lidt udenfor Barcelona. Det var sgu en skuffelse - vi kom om eftermiddagen, og det var en af de få dage hvor det rent faktisk var dårligt vejr, og den rigtige parade startede først til midnat. Så vi blev spist af med en pædofil variant af det karneval i Rio. Det er simpelhent utroligt at nogle af forældrerne hernede lader deres små børn køre rundt på store floats i små kjoler og danse hårdtpumpet versioner af nutidens popsange. Man følte sig beskidt, bare ved at stå der og se på det.
Grunden til at vi ikke så det rigtige karneval, var at vi selvfølgelig skulle hjem og se SuperBowl, som også startede omkring midnat. Vi kom hjem til Barcelona omkring kl 20. og fik et par pils på en bar, inden vi tog på Hard Rock Cafe og så kampen. Resultatet var ikke tilfredsstillende, men kampen var god.
Lige som jeg sidder og skriver denne blog, er manden der skal aflæse gassen i lejligheden kommet forbi. Han kan ikke et ord engelsk, og vores spansk er stadig non-eksistent. Derfor har vi lige ført en samtale med ham via Google translator :) Damn....

lørdag den 2. februar 2008
Spændende indtryk den første uge
Velkommen til min blog, hvor jeg vil forsøge at holde jer up to date om hvad vi laver i Barcelona.
Til at starte med, vil jeg introducere mig selv: Jeg hedder Morten, er 25 og læser datalogi. "Vi" består derudover af Steffen og Esben, som er mine to tro følgesvende her i Barcelona. Vi er flyttet herned i 6 måneder for at læse på Universitat de Barcelona og opleve en anderledes kultur end den danske.
Vi har nu været her i ca. en uge, og har allerede gjort os en del erfaringer. Lad os starte med de faglige:
Jeg kan allerede nu anbefale at sørge for at kunne sproget hvorend man ønsker at tage hen. Ingen af os er specielt gode til spansk, og det har givet os en del kvaler, når vi har forsøgt at finde rundt i tingene. Dog har vi været så heldige at der er et sprogkursus på universitetet fra næste uge, så det hjælper os lidt. Man kan være nok så opsat på at lære sproget, men hvis man ikke modtager noget basalt viden derom, er det meget svært. Man skal også være opmærksom på boligsituationen. Vi tog afsted uden at have et permanent sted at bo, men var dog usandsynlig heldige og har allerede fundet et lejlighed. Vi er blevet nødsaget til at gå på kompromis med mange ting, bl.a. størrelsen og lokationen, men man kan ikke tillade sig at være kræsen, og stedet er lækkert nok, og ligger kun 6 stop med metroen fra universitetet og centrum, hvilket vil sige ca. 10 min. Der var ikke andre muligheder og eftersom vi har boet i Barri Gótic på et hostel de sidste par dage, var det bare rart at få sit eget. Som det også fremgår tidligere, så kan man ikke regne med at kulturerne er det samme. Bl.a. kan man ikke regne med at nogen som helst snakker engelsk, heller ikke på universitetet. Vi har indtil videre kun mødt en der mestrede det sprog som vi danskere anser som basal kunnen. Det vil også være utopi at tro at de hjælper en lige så meget som på Århus Universitet. Det er op til en selv at finde bolig, få styr på bankkonti, telefon osv. De har en hjemmeside hvor man kan modtage hjælp, but that's it. Der er dog styr på det nu, så nu skal livet leves!
Det var de tørre, kedelige faglige facts, som man skal fortælle om. Dog, vil jeg, inden jeg stopper for denne gang fortælle lidt om de andre ting vi har oplevet:
Hvis man skal have et godt billigt sted at bo i Barcelona, kan jeg godt anbefale Sun and Moon Hostel på Carrer de Farran. Det var rent og behagelige folk med private skabe. Dog skal man være opmærksom på Carrer de Farran og Ramblaen efter kl 22, da stederne overgår fra turistbefængte gader til et rent ludere-og-lommetyve kvarter. Og disse er som regel de samme personer. Vi mødte 3 irere på vores hostel, som vi gik i byen med et par gange. De præsterede på den første dag, alle 3, at blive berøvet. Den ene af dem endda 3 gange! Den sidste gang var fra en ATM, over gaden, til den bar vi sad på. Det var totalt surrealistisk, men meget sjovt at se på. Pigerne laver simpelthen et dobbelt team på en: To piger kommer hen og raver en i skridtet med den ene hånd og med den anden rydder de ens lommer, og det er ligemeget om det er de forreste lommer eller bagtil, de skal nok få fat i goderne. Så et godt råd er at skynde sig forbi dem, råbe af dem, hvis de tager fat i en, og så ellers sørge for at holde hænderne i lommen, så man har styr på sine ting.
Nu lyder det hele så forfærdeligt, men det er faktisk kun omkring det område og om aftenen at det er så slemt, ellers har vi ikke oplevet noget. Bylivet i Barcelona kan skam også godt anbefales, indtil videre har vi dog kun frekventeret turiststederne, men det har været meget sjovt, og man har mødt folk fra hele verden, bl.a. USA, Tyskland og Brasillien. Jeg vil anbefale Travel Bar og Travel Bar Port, som to gode billige steder, som primært er for backpackerfolket. Man møder mange forskellige mennesker og de arrangere flere ting, bl.a. surfing, skitur og ture rundt i Barcelona. Jeg kunne godt fortælle flere ting om bylivet her, men dels kan jeg ikke huske det hele, dels er der sket flere ting som nok ikke helt er passende i dette forum. Dog kan jeg sige at jeg personligt kan skrive under på at de andre folkefærd her i Barcelona er meget åbne og glade for danskere, og Steffen kan berette om behageligheden af et marmorgulv på toilettet på Sun and Moon, hvor han valgte at tilbringe sin sidste nat på hostellet.
Det var det for denne gang. I morgen skal vi til karneval med en anden dansker vi har mødt hernede, og så skal vi se Superbowl, så det skal nok blive spændende. Jeg håber at have noget fedt fortælle næste gang.

Abonner på:
Indlæg (Atom)